artikel

Rødbedeis på hvid chokolademussé med fennekel

Rødbedeis

Lækker rødbedeis på hvid chokolademussé med fennikel – det er den ultimative yndlingsdessert, der samtidig imponerer og er ret speciel.

 

Rødbedeis på hvid chokolademussé med fennekel

4 personer

 

Ingredienser:

4-5 rødbeder

1 tsk. fennikelfrø

5 dl. fløde ( helst 38%)

80 g. rørsukker

1 spsk. mørk sirup

6 past. æggeblommer

200 g. hvid chokolade

 

Fremgangsmåde:

Sæt vand over og kog 4-5 rødbeder af rimelig størrelse. Kog dem med skrald på for at beholde den intense lilla farve. Man kan også bage dem. Hvis de er skrællet bliver farven ikke lige så intens.

Imens rødbederne koger, skal vi lave en fløde der smager af lakrids. Knus fennekelfrø i en morter og kom dem derefter op i en gryde sammen med 1/2 dl. fløde. Varm op under gryden – men kun så det ikke begynder at koge. Når du varmer det godt op tager fløden smag fra frøene. Når du synes fløden er varm og har rette temperatur, tages gryden af varmen og står et par minutter. Si fennikel fra fløden og stil herefter på køl.

Når rødbederne er kogt efter flere timers kamp i vandet, skal de skrælles. Det kan hjælpe at skylle dem i koldt vand først – så de ikke er så varme. Skær dem i mindre stykker og lav dem til en puré med en stavblender.

Så tager vi 80 g. rørsukker samt et lille skvæt mørk sirup og putter op i en skål (Siruppen er for at give en let brændt smag). Tilsæt æggeblommer og pisk det hele godt stift.

Tag 4 dl. fløde og rødbede pureen og bland det sammen i en gryde så det koger op. Når det er begyndt at koge tages gryden af bluset og lader det køle af i 2 minutter.

Hæld rødbedemassen op til æggemassen imens du pisker det sammen (gerne på en smart køkkenmaskine) – masserne skal begynde at legere (tykne). Pisk det hele godt sammen i et par minutter så vi får en godt luftige masse.

Når det hele er pisket godt og luftigt – hældes det over i en plastbeholder og skal i fryseren. Det kan selvfølgelig køres på ismaskine, men det er ikke nødvendigt. Bare husk at lade isen stå og “bløde” lidt op inden servering, så forsvinder de grove iskrystaller og isen vil fremstå blød og lækker. Har du ikke en ismaskine skal du sørge for indimellem at “vende” i isen imens den fryser, sådan ca. en gang i timen. Husk du skal “vende” og ikke røre – ellers ryger luften ud af massen, og isen bliver hårs og knapt så luftig.

 

Nu skal vi igang med chokolademussé. Hak den hvide chokolade og smelt den herefter i et vandbad sammen med fennikelfløden imens der piskes. Det skal kun lige smelte ikke varmes og ikke koges. Så snart det er smeltet hældes det på siffon. Siffonen skal “lades” med 2 kulsyre patroner, rystes godt og stilles på køl.

 

Når du skal servere “pustes” der chokolademussé ud midt på en tallerken og toppes med en kugle rødbedeis. Jeg havde vilde probemer med min siffon, fordi det var første gang jeg håndterede sådan én – jeg fandt nemlig ud af den kan puste og sprutte og det kan ødelægge din ellers fine anretning. Læs min guide “at bruge en siffon” og lær af mine fejl.

FLERE INDLÆG i kategorien Desserter

- ANNONCE -
- ANNONCE -