Koncepter

KONCEPT 1 – DYSTEN
Det gælder om at kende sine ingredienser godt og bare være bedre end holdet ved siden af. Dette koncept er typisk for en mindre forsamling. Her er deltagerne enten sig selv – eller delt op i hold af to eller tre. Holdene skal på samme tid udøve den samme disciplin. Hver disciplin bliver introduceret/demonstreret ved “chef-bordet”. Når chefen ringer med klokken går tiden igang og holdene skal hurtigst muligt levere en løsning på disciplinen. Når holdet er klar med en løsning serveres denne på “chef-bordet” og tiden bliver noteret. Chefen vurderer løsningen på det visuelle udtryk samt smagen. Det hold der sammenlagt får flest point for hurtighed, smag og visuelle udtryk vinder. Alle hold når igennem alle discipliner.

 

 

KONCEPT 2 – LEGEN
Dette koncept kan både være for mindre men også større forsamlinger. Der bliver opstillet forskellige “baser” med hvert af de eksperimenter som teambuildingen/kurset indeholder. Hver base indeholder de remedier, der er nødvendig for at kunne tilberede den respektive opgave. Sammen med remedierne vil der være en vejledning i, hvordan denne udføres. Der vil naturligvis være hjælp at hente undervejs. Hvert hold (eller enkeltperson) er på en base i ca. 30 minutter før der roteres til næste base. Alle deltagere når igennem alle eksperimenter.

 

 

KONCEPT 3 – GOURMET
Dette koncept har egentlig ikke nogen begrænsning i antal personer. Det skal tænkes som en del af en helhed! Dette koncept er et sjovt supplement til en middag, som enten arbejdskollegaerne eller familien tilbereder og som er tænkt som teambuildingen i sig selv. Her assisterer Gourmetkongen med remedier og teknikker til de mange muligheder inden for molekylær gastronomi. Tanken er at få et molekylært touch på menuen. Menuen kan enten blive tilrettelagt i selskab med Gourmetkongen – eller udelukkende af Gourmetkongen.

 

BAGGRUND
I vil sammen med vores instruktør og én af ovenstående koncepter stifte bekendskab med flere af de teknikker, der bliver brugt i den molekylære gastronomi. Der er ikke nogen egentlig løsning på hvordan teambuildingen skal strikkes sammen – det er individuelt alt efter antal deltagere, lokation og tid samt budget. Derfor hører vi gerne jeres ønsker og ud fra det sammensætter et passende forløb. I kan bl.a. komme til at arbejde med røg, forskellige former for konsistens; skum, sne, sfære og gelé samt is på 30 sekunder og ingredienser, der ender op med at udgive sig for at være en anden, end de i virkeligheden er.

 

Er vi heldige og går det godt skal vi smage på kreationerne efterfølgende i form af nogle mindre tapas.