artikel

Fordi-der-er-pasta-til-overs-retten

For meget pasta

Fordi-der-er-pasta-til-overs-retten opfandt jeg, fordi jeg havde kogt lidt for meget pasta. Jeg er helt sikker på det kun er MIG der har opfundet denne – det er aldrig set før! (eller næsten aldrig).

 

Fordi-der-er-pasta-til-overs-retten

2 pers, ca. 30 min.

 

Ingredienser:

2 pakker god bacon i tern

1 pakke coctail-pølser

6-8 æg

1,5-1 dl mælk

Lidt frisk pasta (der er til overs fra i går)

salt og peber

timian

Jalapenõs

Ketchup (tro det eller ej)

 

Fremgangsmåde:

Brun bacon-terningerne på panden. Smid coctail-pølserne, efter du har delt dem i to, på panden også. Tag den friske pasta og skær den i mindre stykker og vend den med coctail-pølserne og baconstykkerne.

Lav en blanding af æg og mælk til den rette konsistens (dvs. ikke for tynd). Krydr med salt og peber. Smid lidt timian over lækkerierne på panden og lad det trænge lidt ind.

Hæld ægge-blandingen på på panden og husk at røre hele tiden med en palet-kniv så æggen ikke brænder på – og så æggene nærmest bliver små selvstændige stykker.

Når æggene ikke er flydende mere er retten færdig. Pynt med ketchup, timian og dejlige syltede jalapenõs.

 

Er du lidt af en grøntsagskongen kan du snildt tilføje fintsnittet grøntsager såsom porrer, tomat, løg, broccoli eller blomkål.

 

En vaks person ville nok kalde dette for en omelet eller måske endda en æggekage. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men uanset hvad så smager det fremragende.

 

 

HJÆLP GOURMETKONGEN

Husk hvis du laver dine egne versioneringer af retterne her på Gourmetkongen, så vil vi meget gerne høre om det. Fortæl om dine erfaringer og hvad du oplever og naturligvis hvad du kan lide af smage. Måske er der en smagskombination eller en ingrediens vi ikke lige husker. Du kan også til enhver tid fortælle os om dine oplevelser med mad når du er ude at spise. Hop ind på gourmetkongen.dk med din browser på mobilen.

FLERE INDLÆG i kategorien Pasta

1428
Lasagne
- ANNONCE -
- ANNONCE -