artikel

Chili

chili

Chili er en frugt der i hele verden er kendt for sin styrke – med andre ord “noget der er stærkt”. Men der findes mange arter af chili. Der findes over 25 forskellige arter af chili – og herunder flere hundrede sorter. På en chili er det frøene og porerne inden (kendt som de hvide lameller) der er det stærkeste på frugten. Skærer man disse af kan selv en stærk chili spises, da de stærke elementer så er fjernet.

Håndtering
Når du håndterer en chili er det vigtigt at vaske hænder ofte. Et godt råd er at bruge en plastichandske, når frugterne ordnes – dermed undgår du også at gnide dig i øjne eller andre steder. Da det er frøene og de hvide lameller inde i frugten der er det stærkeste, kan selv stærke og derfor uspiselige chilier blive spiselige hvis disse fjernes.

Chili kan hakkes ud og puttes direkte i salaten eller kødsaucen – men når først chilien er tilsat i mindre stykker, er den svær at fjerne igen. Et godt tip er at prikke huller i chilien og benytte den som et tebrev i eksempelvis en gryderet. Når retten har den styrke du ønsker, tages chilien op igen og retten bliver ikke stærkere. Har man gæster der ikke spiser stærk mad, kan man sagtens varme chilien med i gryderetten – og så selv skære den ud på tallerknen uden at resten tager smag (det forudsætter naturligvis at chilien ikke bliver mast eller får hul i sig).

Førstehjælp til for meget eller stærk mad er mælk! Drik mælk eller spis yoghurt eller andre mælkeprodukter for at få chiliens syre neutraliseret af mælkeproduktets base. Chili i øjne, næse og rifter afhjælpes ligeledes bedst ved at skylle med mælk.

Indeni
Chilifrugten er fyldt med A-, C-, og E-vitamin samt jern og B6. Chili er en frugt, der sætter gang i forbrændingen og ikke mindst i blodomløbet. Derfor kan meget stærk mad virke afslappende efterfølgende. Chili er ikke farlig i store mængder – men et spørgsmål om hvor meget maven bliver udfordret.

Dyrkningen
Chili stammer fra Centralamerika – men dyrkes og bruges nu i køkkener i hele verden. Du kan selv dyrke chili hjemme i vindueskarmen ved at tørre frugtens frø og efterfølgende så dem. Chilifrugterne kan skifte styrke fra år til år – og de kan også parre sig til nye afarter af de forskellige sorter.

Opbevaring
Chili opbevares bedst i køleskabet og kan holde sig i ca. 2-3 uger. Men skal du langtidsopbevare frugten, kan du sagtens putte den i fryseren. Jeg selv har frosset alle mine chilier ned, og når jeg skal bruge én i en ret tager jeg den ud og dumper den direkte ned i eksempelvis kødsaucen. Min erfaring er, at når chilien bliver opvarmet bliver den stærkere, fordi olierne i den bliver opvarmet.

FLERE INDLÆG i kategorien Frugter

603
Citron
- ANNONCE -
- ANNONCE -