artikel

Æg

æg

Æg er en sjov størrelse, der virker relativt simpel – men giver uanede mængder af muligheder. Når vi i daglig tale snakker om æg, så er der tale om hønseæg – så det er også æg fra høns, vi tager udgangspunkt i i denne artikel.

Æg indeholder mange proteiner af høj kvalitet – og desuden flere forskellige fedtsyrer. Skallen på ægget fortæller om hønens race – men har ingen indvirkning på smagen.

Æggehviden indeholder ca. halvdelen af æggets proteiner, kalium og riboflavin. Blommen indeholder A- og D-vitaminer samt alle fedtstofferne, som ægget indeholder.

 

Holdbarhed

Jo friskere et æg er, desto fastere er hviden omkring æggets gule blomme. Danmark er ét af de eneste steder der opbevarer æg på køl, efter hvad jeg har set. Når æg opbevares ved under 4 grader og ved en luftfugtighed på 70-80% vil holdbarheden forlænges, end hvis de opbevares ved stuetemperatur – det er nok derfor vi opbevarer æg på køl i Danmark.

Du kan kontrollere et ægs holdbarhed ved at komme dem i koldt vand. De æg der ikke falder til bunds er for gamle. De friskeste æg vil ligge på bunden.

 

 

aeggetest

 

Arbejdet med æg

I nogle opskrifter skal ægget være ved stuetemperatur – f.eks. ved bagning eller mayonnaise. Piskes et æg der er for koldt, kan hviden være svær at piske. Æg er ikke glad for kogende væsker – derfor må f.eks. en sauce bearnaise aldrig koge! Har du behov for at piske æggehviden bær du benytte køkkenredskaber og skåle af metal – plastic holder på fedtet i ægget, og mindsker evnen til at stivne.

 

At koge æg

At koge æg er den ultimative eksamen på, om man kan lave mad – sådan siger man i hvert fald. Men min egen erfaring er, at mange faktorer spiller ind. Vil man lave smilende æg, skal de koge i 6 minutter – men et friskt æg, vil alligevel være mere smilende end et æg der er ældre – det er min erfaring. Hvis et æg går i stykker ved kogning, oftest lige når det er kommet i det kolde vand, er forklaringen at ægget er for koldt. Lad æggene få stuetemperatur inden, så burde de holde.

 

Anvendelse

Æg bliver som oftest brugt til at binde andre fødevarer sammen, det kan være i f.eks. fars og bagning. Æg bliver også brugt til at legere med i f.eks. saucer, pasta og cremer. Man bruger også æg til at emulgere med (saucer og mayonnaise) – eller ved at piske dem til mousse, is og meget andet.

FLERE INDLÆG i kategorien Æg

- ANNONCE -
- ANNONCE -