artikel

24-timers bøf

langtidssteg

24-timers bøf – en spændene weekendbeskæftigelse.

 

24-timers bøf

Mange personer

 

Ingredienser:
Oksetyksteg (bedre resultat opnås med en tyndsteg eller et højreb).
3 fed hvidløg
Peber

 

Vi havde flere steder på nettet fundet opskriften og her var der, ikke overraskende, flere måder at tilberede bøfferne på. Vi valgte at tage det bedste fra hver opskrift. Bl.a. var der benyttet en oksetyndsteg og et oksehøjreb. Vores plan var derfor, at anvende en oksetyndsteg på ca 2½ kg. Vi fandt også en sådan i Superbrugsen i Sorø, men i en anden kølemontre fandt vi én, der var meget flottere at se på , som vejede 2.750 kg, så den tog vi. Da vi kom hjem, opdagede vi, til vores store ærgrelse, at det ikke var en oksetyndsteg – men en oksetyksteg – altså et dårligere stykke kød og derved også med større chance for, at kødet kunne være senet.

 

LØRDAG, 10:00
Trods alt besluttede vi at gennemføre stegningen alligevel. Tilberedningen startede fredag aften. Stegen blev taget ud af køleskabet kl 10:00 formiddag, for at den kunne nå at blive nogenlunde tempereret inden den skulle i ovnen. Stegen blev gnedet med peber og brunet godt på alle sider i ca. 5 minutter på en brændende varm smedejernsstegepande. Stegen blev pyntet med 3 fed hvidløg, der var udskåret i skiver.

 

LØRDAG, 17:00
Vi tændte for ovnen 10 minutter før start, og temperaturen blev sat på 50 grader. Klokken 17 kom stegen så i ovnen i et ildfast fad, og vi kontrollerede i starten nøje temperaturen på stegetermometeret, som vi havde lagt ovenpå stegen i ovnen – for vi skulle jo gerne holde os mellem 50 og 55 grader. Vi erfarede at det tog lang tid at opnå den ønskede temperatur på 50 grader. Den svingede de første mange timer på 35-40 grader. Her justerede vi varmen lidt til både 60 og 70 grader. Den langsomme opvarmning skydes formentlig at steg og fad kun var 18 grader da det kom ind i ovnen. Først klokken kl. 20 havde vi fundet den rette indstilling af ovnens temperatur, som nu var på 53 grader. I de følgende mange timer varierede temperaturen lidt, men den holdt sig hele tiden mellem 50 og 55 grader.

SØNDAG, 17:00

Søndag kl. 17 tog vi stegen ud – den så fantastisk flot ud – og vi pakkede den ind i et viskestykke, hvorefter den fik så lov at ligge i 45 minutter, mens kartofler og sovs (whiskysauce) blev tilberedt. Stegen havde præcist fået 24 timer i ovnen.

SØNDAG, 18:00
Til slut skar vi 3 flotte tykke bøffer ud på hver ca. 250 gram. Disse fik 30 sekunder påhver side på en skoldhed pande, hvorpå der var kommet lidt olie.

Resultatet var ret fantastisk. De stykker, man fik i munden uden sener, var himmelske, mens de resterende jo så ikke var nær så gode – derfor bør det være et højreb eller en tyndsteg.

Konklusion: Vi vil prøve endnu engang, man så skal det være oksetyndsteg eller oksehøjreb, vivil anvende. – men stor oplevelse – og besværet værd.

FLERE INDLÆG i kategorien Okse

- ANNONCE -
- ANNONCE -